Vægtøgning

Føler du dig for tynd og/eller undervægtig, og har du svært ved at tage på? Dette bør ses som et ligeså alvorligt problem som dem, der kæmper for at reducere deres vægt.

Årsagerne til undervægt er mange. Uanset baggrunden for undervægt spiller kosten en væsentlig og betydelig rolle i forhold til ønsket om at få vægten til at stige.

Hos Fit&Sund Diætist kan vores diætister bl.a. være behjælpelige med beregning af dit aktuelle energibehov. Herudfra kan vi sammensætte en kostplan, så du på en sund og næringsrig måde kan øge din vægt. Det kan også være, at det kræver andet end blot en kostplan – måske har du dannet din egen mening om og syn på, hvad der er sundt, flot, godt osv., hvilket vi selvfølgelig også i fællesskab vil tage hånd om.

Kostplan i forhold til vægtøgning

Vores erfaring er, at de bedste resultater sker gennem kostændringer, som varer ved. Dette opnås bedst, hvis intet er forbudt, og du selv kan vælge, hvad du ønsker at spise, samt at du kan spise sammen med andre, og ikke mindst det samme som de andre – det hele blot med sund fornuft.

Sammen udarbejder vi en personlig og individuel kostplan, hvor vi tager udgangspunkt i den mad, du godt kan lide, og som passer til netop dig og din hverdag.

Mange års erfaring viser, at dette hjælper og motiverer til ønskelige og langvarige resultater.

Vi hjælper dig på vej til en bedre hverdag!