Tilskud fra "danmark" og sundhedsforsikringer

Fra Diætist- & Sundhedshuset til proaktiv diætist
Fra 1. januar 2019 skifter Diætist- & Sundhedshuset navn til proaktiv diætist.
Derfor vil hjemmesiden til tider bære præg af ombygning. Det kommer dog
ikke til at berøre dig som kunde, da vi hovedsageligt blot skifter logo, navn
og ændrer lidt i teksterne. 

Vi skifter navn, fordi vi er i rivende udvikling og i færd med at blive lands-
dækkende. Samtidig fusionerer vi med resten af proaktiv-familien, mens vi
stadig beholder vores værdier om professionel evidensbaseret kostvejledning
med dig og 
dine behov i centrum. 
 

Om os

Diætist- & Sundhedshuset i Hørsholm har god og bred erfaring inden for professionel kostvejledning. Her vejleder vi både børn og voksne om kost og sundhed. Resultaterne ses og måles i glade og tilfredse smil efter afsluttede forløb. 

Vores kostvejledning tager udgangspunkt i den enkelte person, og den er selvfølgelig baseret på de nyeste forskningsresultater inden for sundhed og ernæring.


 

Hvem er vi?

Lea Jørgensen er uddannet autoriseret klinisk diætist i 2015 og er tilknyttet vores klinik i Hørsholm fra januar 2018. Lea har stor erfaring med individuel vejledning og gruppebaseret undervisning inden for forskellige specialer – herunder overvægt, diabetes, PCO/PCOS og madlavningskurser.

 

LeaFor  mig handler  sundhed  om fysisk og psykisk  velvære og livsglæde. I mit arbejde som klinisk diætist lægger jeg vægt på at støtte dig i at skabe forandringer, der varer ved.  Det er derfor  en målsætning for mig,  at vi sammen  finder  frem til de forandringstiltag, som giver mening for dig,  og som er mulige at tilpasse ind i lige præcis din livsstil og hverdag. Jeg tror på, at fundamentet for at få succes med et varigt vægttab er, at du er i centrum under hele processen.  Jeg har en stor faglig viden inden for det diætetiske fag, og jeg glæder mig til at dele denne viden med dig og støtte dig i at opnå dine mål.
 

- Lea, aut. klinisk diætist

 

Vores adresse

Klinikken findes på  Christianshusvej 4B,  2970 Hørsholm (ved Fit&Sund, Cirkelhuset).

 

Autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Vores diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som kræver, at diætisten har en videregående uddannelse i Ernæring og Sundhed. Autorisationen betyder, at Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud, hvis man er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Ikke mindst er autorisationen din garanti for, at al vejledning i klinikken er bygget på evidensbaseret viden.

 

Sygeforsikringen "danmark"

Du skal ikke have en henvisning fra din læge for at få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”. Ved at oplyse dit cpr-nummer, sørger vi for at indberette dine konsultationer til Sygeforsikringen ”danmark”, som dækker 50% af dine udgifter per konsultation (max 250 kr.).

Der gives et samlet tilskud på max 1.000 kr. til konsultationer ved en klinisk diætist per år. Dette gælder for både gruppe 1, 2 og 5.


 

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer dækker op til 12 behandlinger ved en autoriseret klinisk diætist. Der er dog specifikke regler alt efter din valgte sundhedsforsikring og BMI-kriterie (BMI 30/35).