Tilskud fra "danmark" og sundhedsforsikringer

Fra Diætist- & Sundhedshuset til proaktiv diætist
Fra 1. januar 2019 skifter Diætist- & Sundhedshuset navn til proaktiv diætist.
Derfor vil hjemmesiden til tider bære præg af ombygning. Det kommer dog
ikke til at berøre dig som kunde, da vi hovedsageligt blot skifter logo, navn
og ændrer lidt i teksterne. 

Vi skifter navn, fordi vi er i rivende udvikling og i færd med at blive lands-
dækkende. Samtidig fusionerer vi med resten af proaktiv-familien, mens vi
stadig beholder vores værdier om professionel evidensbaseret kostvejledning
med dig og 
dine behov i centrum. 
 

Om os

Diætist- & Sundhedshuset har god og bred erfaring inden for professionel kostvejledning. Her vejleder vi både børn og voksne om kost og sundhed. Resultaterne ses og måles i glade og tilfredse smil efter afsluttede forløb. 

Vores kostvejledning tager udgangspunkt i den enkelte person, og den er selvfølgelig baseret på de nyeste forskningsresultater inden for sundhed og ernæring.
 
 

Hvem er vi? 

Lena Søemod KellerLena Søemod Keller er uddannet autoriseret klinisk diætist. Lena har bred erfaring med både individuel kostvejledning og gruppebaseret undervisning i forskellige specialer blandt andet: 

   Overvægt
   Diabetes
   Hjerte-kar-sygdomme
   Undervægt
   Tarmsygdomme
   Dysfagi
 
Lena er tilknyttet vores klinik i Hedensted fra november 2018, hvor hun samarbejder med   
Hedensted   Fysioterapi og Træning.
 
– Når du vælger en kostvejledning hos mig, sørger jeg for at tage udgangspunkt i dig, dit liv og dine mål.
Sundhed kan være mange ting, for mig handler sundhed om velvære, livsglæde og ikke mindst at føle sig tilpas i sin egen krop. Jeg ønsker at give dig et afbalanceret forhold til mad med en sund og varieret kost, som giver dig glæde, energi og livskvalitet, og hvor der hverken er forbud, restriktioner eller alt-eller-intet-tankegang. Du vil ikke opleve en løftet pegefinger, men derimod en forståelse over for dit liv og dine behov. 
Jeg er af den overbevisning, at vi når længst ved samarbejde. Sammen arbejder vi med små skridt, der skaber troen på succes og viljen til udvikling. Med andre ord vil du opleve en diætist, der støtter dig fra start til slut, hvor vi skaber forandringer, som er vedvarende. 
 

- Lena Søemod Keller, aut. klinisk diætist
 

Kontakt os her

Bytorvet 27C, 8722 Hedensted
E-mail:   hedensted@diaetistogsundhedshuset.dk
Tlf.: 2579 3030


Lena er både tilknyttet vores klinik i Vejle og i Hedensted. Det er muligt at booke tid hos Lena i Vejle mandage og onsdage samt tider i Hedensted tirsdage og torsdage. 

 

Autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Vores diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som kræver, at diætisten har en videregående uddannelse i Ernæring og Sundhed. Autorisationen betyder, at Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud, hvis man er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Ikke mindst er autorisationen din garanti for, at al vejledning i klinikken er bygget på evidensbaseret viden.
 

 

Sygeforsikringen "danmark"

Du skal ikke have en henvisning fra din læge for at få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”. Ved at oplyse dit cpr-nummer, sørger vi for at indberette dine konsultationer til Sygeforsikringen ”danmark”, som dækker 50% af dine udgifter per konsultation (max 250 kr.).

Der gives et samlet tilskud på maks. 1.000 kr. til konsultationer ved en klinisk diætist per år. Dette gælder for både gruppe 1, 2 og 5.
 

 

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer dækker op til 12 behandlinger ved en autoriseret klinisk diætist. Der er dog specifikke regler alt efter din valgte sundhedsforsikring og BMI-kriterie (BMI 30/35).